torsdag den 27. marts 2014

Arrangementer i Magnus Bødker




Kommende arrangementer i Magnus Bødker
 
30. marts – Formel 1 - kl. 9.30
31. marts – Voksenklubben kommer på besøg – kl. 14.00
31. marts – Privat arrangement - kl. 19.00
5. april – Privat arrangement
6. april – Formel 1 – kl. 16.30
11. april – Privat arrangement
20. april – Formel 1 – kl. 8.30
10. maj – Privat arrangement
11. maj – Formel 1 – kl. 13.30
25. maj – Formel 1 – kl. 13.30
29. maj – Champagne Brunch – kl. 11.17


tirsdag den 18. marts 2014

Leif Fabricius aflyses den 22. marts

Vi må desværre erkende, at tilslutningen til arrangementet den 22. marts, hvor Leif Fabricius skulle underholde i Magnus Bødker, har været for lille. Derfor aflyser vi både frokosten og underholdningen.

Men følg med på hjemmesiden www.bødkerhuset.dk ,Tistrup News eller facebook, hvor vi vil offentliggøre kommende arrangementer.

Venligst
Magnus Bødker

mandag den 17. marts 2014

Formel 1 Klub i Magnus Bødker i Tistrup



15 morgen friske FORMEL1 interesserede mødte søndag den 16.03 kl. 06:30 op til første FORMEL1 løb, som blev vist på stor skærm i Magnus Bødker. Deltagerene så et spændende løb og nød, at Kevin Magnussen kom på podiet.   :-)


Der blev serveret kaffe/te og rundstykker, og alle havde nogle gode timer.
 
Derfor holdes igen åben i Magnus Bødker til næste løb:

Søndag den 30.03.2014 kl. 09:30 - løbsstart kl. 10:00

Tilmelding nødvendig senest lørdag den 29.03 - kl. 12:00 - af hensyn til pladser og rundstykker. 

Alle er velkomne - dog først til mølle princip.

Send SMS/mail til
Jørn Brink - Mobil nr. 30163360
Mail jbn@brink-smede-vvs.dk
Henrik Larsen Mobil nr. 30323483
Mail hlarsen3032@gmail.com..

søndag den 16. marts 2014

lørdag den 8. marts 2014

Nyhedsbrev 1


Magnus Bødker

Magnus Bødker – var en kendt skikkelse i Tistrup´s byliv indtil for  ca. 20 år siden. I dag er det en lille cafe i kælderen på Jernbanegade 3 i Tistrup -  og har nu været kørende i godt 1 år. Vi ønsker, at alle i Tistrup og nærmeste omegn får kendskab til stedet, derfor dette lille skriv.

Magnus Bødker er for alle. Indtil nu har der været arrangeret foredrag, hygge omkring jul og nytår, samlingssted, når vi skal støtte de danske farver ved fodbold og håndbold samt EfB´s kampe i europaleauge. Herudover har Magnus Bødker været lejet ud til bryllup, reception, fødselsdage og andre sammenkomster.

Kommende arrangementer byder på Formel1 samling, åbent hus for Voksenklubben, frokost med underholdning af Leif Fabricius og champagne brunch.

Har DU/I gode idéer til arrangementer – eller vil DU/I måske være medarrangør eller gerne selv arrangere noget, så giv os endelig besked.

Vi vil gerne leje Magnus Bødker ud til mindre sammenkomster op til ca. 40 personer.

Alle vores nyheder kan ses på vores hjemmeside www.bødkerhuset.dk , Tistrup News eller på Facobook (søg Bødkerhuset – Tistrup og bliv medlem af gruppen). Men vi ved godt, at det ikke er alle, som ser i disse medier. Derfor vil vi gerne udvide med en mail korrespondance.  Send derfor venligst jeres mail adresse til anneberg@pc.dk  Hvis du/ I ønsker et gammeltdags nyhedsbrev i postkassen, så ring gerne til os på 20119012.

Med venlig hilsen

Jens Bach Mortensen og Christian Anneberg

 

 

 

torsdag den 6. marts 2014

Formel 1 klub i Magnus Bødker

Er du interesseret i F1 har du hermed lejlighed til at se løbene på storskærm i Magnus Bødker.

Vi vil prøve, om vi kan samles 10 - 20 lidelsesfælder ikke mindst for at følge danskeren Kevin Magnussen i 2014.

Er du interesseret, så lad høre fra dig, eller kender du nogle, som du synes skal med.

Første GP er søndag den 16. marts kl. 06.30. Selve løbet starter kl. 07.00.

Vi vil sørge for rundstykker og kaffe - pris kr. 20,00. Øl og vand kan købes.

Med venlig hilsen
Magnus Bødker
Jørn Brink & Henrik Larsen

jbn@brink-smede-vvs.dk 30163360
hlarsen3032@gmail.com 30323483

Tilmelding en uge før

Leif Fabricius besøger Magnus Bødker .... 2 gange

Vi har været så heldige, at Leif Fabricius kommer forbi Magnus Bødker den 22. marts 2014, hvor han vil underholde med sine små sjove fortællinger.

Arrangementet starter med en lille frokost kl. 13.00, hvor Monas Køkken disker op med diverse lækkerier.

Så tag naboen eller venneflokken med under armen, og vær med til at sætte liv i de gamle bygninger. Leif Fabricius lover, at det bliver sjovt.

Pris pr. deltager er kr. 275 inkl. frokost og underholdning.

Første arrangement er total udsolgt.

Tilmelding til Karen Anneberg er nødvendigt på 20119012, da pladserne er begrænsede. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Magnus Bødker ligger i kælderen på Jernbanegade 3 i Tistrup.

På venligt gensyn
Magnus Bødker
www.bødkerhuset.dk

Der er skrevet følgende om Leif Fabricius:

Leif Fabricius

     -  One man sjow –
Her er et show, som er velegnet til enhver sammenkomst, hvis man altså ikke har noget imod, at det bliver sjovt.
Da Fabricius for år tilbage medvirkede i den anmelderroste Græsted-Revy, blev han af en københavnsk anmelder kaldt Leif-who-that-man-Fabricius. Mange andre ved det Gudskelov allerede, og anmelderen skrev da også videre: ”…
 
Fabricius har med rette sin egen store menighed i stricktly Jylland …. hans lune er vidunderlig, man kan skære sig på den og varme sig ved den…”
En anden anmelder skrev:
…. Leif Fabricius er den besindige og underspillende, jyske komiker, der med sin fabelagtige evne til at fortælle en god historie kan sætte revytempoet næsten i stå for at accelerere til tophastighed i løbet af en sekundkort pointe……
 
Fabricius er vestjyde, og det forsøger han ikke at lægge skjul på – tværtimod. Han anskuer altid verden fra vest mod øst, og det bliver den absolut ikke kedeligere af.
 
Gennem efterhånden en del år har han skrevet tekster til Finn Nørbygaard.
Karl Ejnar fra Borris er en af de figurer, som Fabricius leverer ordene til, og så har han gennem årene været en flittig leverandør af sangtekster til den populære Thyborøn-gruppe TØRFISK. 
Da Fabricius er en god kombination af showmand og tekstmand – han blev kåret som årets revyforfatter i 2001 - er han i stand til at målrette sit program.
Showet indeholder altid en Fabricius-monolog af den type, der med garanti vil få det til at rykke i mundvigene på selv den sejeste stivstikker. 
De senere år har han været en meget anvendt foredragsholder, og her skinner hans jyske sindelag også igennem, da specielt det foredraget med titlen ”Jysk lune og lune jyder” har været særdeles efterspurgt.
Eftermiddagen i Tistrup vil blive meget vestjysk. Her vil han forsøge at føre det endegyldige bevis for at det er jyderne – ja, vistnok endda vestjyderne – der er Guds udvalgte folk.